Monoklonale antistoffer

Monoklonale antistoffer (mab eller mAb) er antistoffer, der produceres fra en unik cellelinie fremstillet ved at klone et unikt hvidt blodlegeme.^[1][2]

I modsætning til polyklonale antistoffer, der binder til flere epitoper (den del af et antigen, der genkendes af antistoffet) og fremstilles af flere forskellige antistofudskillende cellelinjer, har et monoklonalt antistof kun een affinitet, idet det binder til een epitop.

Monoklonale antistoffer er blevet et standard forskningsværktøj inden for biokemi, molekylærbiologi og medicin og anvendes nu også diagnostisk såvel som terapeutisk, idet det er muligt at producere monoklonale antistoffer, der specifikt binder til praktisk talt ethvert molekyle. Monoklonale antistoffer er bl.a. fremstillet til behandling af nogle infektionssygdomme og nogle kræftsygdomme.^[3][4] I 2020 blev monoklonale antistoffer godkendt af flere lande til behandling af COVID-19.

Opdagelsen af princippet for produktion af monoklonale antistoffer var grunden til at Cesar Milstein og Georges J.F. Köhler blev tildelt Nobelprisen for Fysiologi eller Medicin i 1984 sammen med Niels Kaj Jerne.^[5]

1. ^ Syntetiske antistoffer. Biotech Academy
2. ^ Monoklonalt antistof. Den Store Danske 2011
3. ^ Monoclonal Antibody Therapy for Cancer. Annual Reviews 2003
4. ^ Antistoffer som lægemidler. Biotech Academy
5. ^ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1984